OBS: MOMS på trænings- og fitnessaktiviteter

Fra 1. januar 2026 justerer vi priserne på vores hold. Årsagen er de nye danske momsregler, der betyder, at trænings- og fitnessaktiviteter fremover skal pålægges 25 % moms. Det gælder også reformertræning og andre holdbaserede fitnessaktiviteter. For dig som medlem betyder det, at vores priser stiger i det nye år, da vi nu er lovpligtige til at betale og afregne moms af alle hold. Ændringen påvirker ikke kvaliteten af vores undervisning – vi fortsætter med at skabe de bedste rammer for din træning. Tak for din forståelse og for at støtte os gennem ændringen. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

    Læs mere

    Image Alt

    The A Team

    the a team fit fam

    Fit-Fam:

    Fra lør. d. 13/9 er der Fit-Fam på holdplanen kl. 10.30 for hele familien. Mor, far og børn (alder 9-15 år). Børn skal have deres egen profil og klippekort (KIDS-klippekort) – dette er til ca. halv pris. Mor og far skal bruge deres eget klippekort/medlemskab og alle skal bookes på timen. Fit-Fam er for familier, som ønsker at træne sammen og udfordre hinanden i sjove lege, styrketræning, mobilitetsøvelser og vigtigst af alt at have det sjovt med os. Louise og Line glæder sig til at træne med jer alle. 

    Boksning: 

    Boksning med Khalil er midlertidigt taget af holdplanen, men vi skal nok få boksning igen, om ikke fast, så vil der komme en time om måneden, enten med Line eller Khalil. 

    Dans: 

    Salsation blev ikke et hit, vi forsøgte, men vi slipper ikke Bjarne eller håbet og ønsket om, at dans også skal være et koncept hos os. Så book jer endelig på Latin Dance Mix med Bjarne om lørdagen. 

    Yoga: 

    Hen over sommerferien har I fået øjnene op for Yin yoga med Ilona, tak for at tage godt imod hende og hendes timer. Nu er vores yogier alle 3 tilbage fra ferie og I kan nyde godt af både Yin, Hatha og Aerial igen. 

    Aerial med Anna er flyttet fra om fredagen til om tirsdagen kl. 19.15 fra september. 

    2-timers Yin med Jana er tilbage og sat på holdplanen året ud. Tjek holdplanen og få en af de eftertragtede pladser, inden de er væk. 

    Funktionel: 

    Fra oktober har vi fornøjelsen af Henrik, som er uddannet fysioterapeut, massør, personlig træner og holdinstruktør. Henrik skal være morgenfrisk med de friske og træne funktionel mandage kl. 06.15. I kan godt glæde jer til Henriks timer, han er lige så skør som alle os andre og en erfaren instruktør. 

    Fysioterapi/Massage:

    Som noget nyt kan I også booke Henrik til fysioterapi eller massage, I skal blot hive fat i ham eller Line og så vil han booke briksen hos Nura Akupunktur. (På Ground Floor). 

    Mange af ideerne til holdplan og tider kommer fra jer og jeres ønsker. I skal ikke holde jer tilbage- vi vil meget gerne tage mod ideer og forslag. 

    Tak for jeres evige støtte, høje humør og trænings-gejst! 

    Kh Tinna, Line og resten af teamet. 

    Luk
    The A Team
    GROUND FLOOR
    TRX
    YOGA
    FUNKTIONEL
    FIRST FLOOR

    REFORMER PILATES

    FØLG OS
    Th A Team